I en verden, der hele tiden forandres, og hvor charmen i mindre oaser er blevet skyllet bort af masseturismen, har Cannes bevaret sin karakter og stråleglans som måske en af de sidste "overlevende" fra en svunden tid. En svunden tid i midten af 18-hundredetallet, hvor velhavende englændere fandt på at overvintre i Cannes.
Cannes er et mondænt sted på Rivieraen med masser af villaer og palæer i de nordlige forstæder, Super-Cannes og Cannes Californie, tilhørende kongelige familier, amerikanske milliardærer og arabiske oliekonger. Men heldigvis er Cannes også et dejligt sted, selv om man ikke er millionær.
Man skal selvfølgelig opleve "Croisetten", den flotte strandpromenade med høje palmer og blomsterbede, som året rundt bliver passet af 130 gartnere, men som også har et ry at leve op til som en af verdens smukkeste strandpromenader.
Lidt af tidligere tiders eventyrglans er måske gået af byen, men det vil dog
stadig være vanskeligt at promenere på Croisetten uden at møde en eller lere Rolls Royces og Ferrarier. Det verdensberømte luksushotel på Croisetten, CARLTON, symboliserer Cannes lige så meget, som Eiffeltårnet
er blevet et vartegn for Paris. Hotellets navn er identisk med komfort og elegance.
Det er ikke kun i den travle og fashionable hovedgade, Rue d'Antibes og det hyggelige gamle kvarter Le Suquet, der rører sig et festligt og folkeligt liv. Også kvarteret omkring Notre-Dame de l'Espérance-kirken fra det 16. århundrede er et besøg værd. Bag kirken rejser sig det 22 m høje Tour du Mont Chevalier.
8 kilometer nord for Cannes bør man besøge den lille by Mougins beliggende højt på en kegleformet, fritstående klippe. Her finder man også en af Sydfrankrigs få tre stjernede restauranter Moulin de Mougins" ejet af den legendariske kok, Roger Vergé. Det var også i Mougin den berygtede, haitianske præsident Babydoc Duvalier fik lov til at slå sig ned, og det er også her andre berygtede/berømte har villaer og palæer.
For alle vore lejligheder i Cannes gælder følgende:
Turistskat 1,30 pr. person/dag. Slutrengøring er incl. lejeprisen, gælder dog ikke køkken samt evt. terrasse. Sengelinned, håndklæder, toiletpapir samt viskestykker til det antal personer, som lejemålet max. er beregnet til! Ekstra sengelinned koster kr. 190 pr. enkeltseng. Hunde er tilladte mod betaling af kr. 215 pr. uge. Såfremt der er ledige parkeringspladser kan disse lejes for kr. 375 pr. uge/bil.